Nicki Pedersen gjorde det umulige

RITZAU: Da Nicki Pedersen fik den dårligste startplads i finalen, regnede ingen med, at han kunne vinde, men den danske speedwaykører gjorde det næsten umulige.
Nicki Pedersen gjorde det næsten umulige, da lørdag aften startede årets VM-serie i speedway med at vinde Det Slovenske Grand Prix. I finalen fik han tildelt fjerde startbane - den dårligste af alle. Ingen kørere havde inden finalen vundet fra den position.
- Det er næsten umuligt fra bane fire, og energien forsvandt en lille smule på det tidspunkt, men mit team hjalp med at få min gejst tilbage.
De sagde, jeg var den eneste, der kunne vinde fra bane fire, og så gik jeg til sagen med 110 procent, sagde Nicki Pedersen, der henviste Jason Crump, Tony Rickardsson og Tomasz Gollob til de sekundære pladser i finalen.
Det var Nicki Pedersens tredje Grand Prix-sejr i karrieren og den første siden 2003, da han sikrede sig VM-titlen.
- Der er lang vej til en ny VM-titel, så det tør jeg slet ikke tænke på endnu, for der er så hård konkurrence fra de andre kørere, sagde Nicki Pedersen.
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home