Saturday, September 23, 2006

Polens Grand Prix ***LIVE BLOG***


Det er årets sidste Grand Prix. Grand Prix nummer 10 køres i Polen og vi skal have kåret Jason Crump som verdensmester. Den blev han for et par grand prix'er siden. Men vi skal have placeret nogle sølv- og bronzemedaljer - Nicki Pedersen ligger inden aftenens Grand Prix nummer tre i den samlede stilling! - og vi skal have identificeret top otte, de otte ryttere, der automatisk går videre til Speedway Grand Prix 2007.

Og så er der jo selve Grand Prix sejren i aften. Det er Tomasz Gollob's hjemmebane og han har vundet her mange gange og de sidste fire år i træk! Kan han gøre det for femte gang? Skal vi have dansk bronze? Skal vi have endnu en dansk Grand Prix sejr?

Speedway er en meget stor sport i Polen. Der var 3000 mennesker til gårsdagens træning! Vi har - som det har været tilfældet de seneste grand prix'er - fire danskere med til start: Nicki Pedersen (tidligere verdensmester), Bjarne Pedersen (tidligere Grand Prix vinder), Hans Andersen (3-dobbelt Grand Prix vinder, heraf to i træk i år) samt Niels-Kristian Iversen. Det er ham vi kalder 'Puk'. Vi skal gerne have de tre første blandt de otte første i den samlede stilling.

Velkommen til Polens Grand Prix. Rytterne er på præsentationsrunde og vi er klar med Heat 1 om et øjeblik.

Heat 1
Vi har den nykårede verdensmester til start i det første heat, hvor han har landsmanden Leigh Adams, englænderen Scott Nicholls samt det danske håb Niels-Kristian Iversen med fremme ved startsnoren. Lad os håbe de kan slippe den til tiden denne gang. De var lidt langsomme på knappen sidst. Klar til start! Jason tager starten på den store bane, Scott Nicholls toer, Puk ligger desværre sidst. Crump er suveræn. Han kører stærkt men afslappet. Jeg tror han glæder sig til at blive kåret som mester i aften. Han vinder aftenens første heat. Stillingen holder hjem.

Pointhøst:
Puk, 0 point.

Heat 2
Protasiewicz er ligesom Gollob på hjemmebane. Han skal møde Andreas Jonsson, der jagter Nicki Pedersens bronzeplads, Matej Zagar og Lee Richardson. Starten er gået, men der skal være omstart? Det er svært at sige hvorfor, men dommeren skønner at der tilsyneladende har været en incorrect start. Alle fire ryttere til start igen. Zagar holder på inderbanen og tager starten. Jonsson lige efter. Richardson sidst. Jonbsson presser Zagar hårdt, men stillingen holder hjem.

Heat 3
Hallo, hallo, hallo, hvad sker der nu??? Hans Andersen skal møde TRE POLAKKER på hjemmebane i heat 3 og den ene er Tomasz Gollob. Jaroslaw Hampel stiller op sammen med wild card rytteren Wieslaw Jagus (ham har vi vist ikke set før). Hans holder på inderbanen. COME ON, HANS! HANS TAGER STARTEN!!! KOM SÅ KOM SÅ KOM SÅ. Jagus overhaler Hans på første omgang! Gollob jager nu Hans på andenpladsen. Gollob presser Hans hårdt. Jagus fører stadig. GOLLOB OVERHALER HANS I SIDSTE SVING! DOBBELT SEJR TIL POLAKKERNE! PUBLIKUM GÅR HELT AMOK. Tomasz Gollob er gud hernede.

Pointhøst:
Hans Andersen, 1 point.

Heat 4
Så er det Pedersen versus Pedersen og de får følgeskab af hittebarnet Antonio Lindbäck og vinderen af det sidste Grand Prix, Greg Hancock. Et brag af et heat! COME ON, BOYS! 1-2, tak. Vi har Bjarne Pedersen på inderbanen. Nicki holder lige ved siden af. NICKI TAGER STARTEN, BJARNE LIGE EFTER, DET ER DOBBELT DANSK!!
Nicki er kørt, Bjarne hænger på. Det er vigtige point det her. Nicki kører stærkt. De holder hjem. SÅDAN!

Pointhøst:
Nicki Pedersen, 3 point (yes!)
Bjarne Pedersen, 2 point

Heat 5
Vi skal i gang med anden runde og Hancock skal køre igen. Denne gang skal han køre imod verdensmesteren Crump, Zagar og hjemmebane favoritten Gollob. Hancock tager starten! Crump sidst! Gollob kæmper med Zagar om andenpladsen. Gollob kører forbi Zagar og tager endnu en andenplads. Hancock er flyvende. Han vil have den sølvmedalje! Hancock vinder foran Gollob, Zagar og...Crump! Vil Hancock vinde endnu et Grand Prix?

Heat 6
Nu tørner Hans og Nicki sammen. Hans holder ved siden af Scott Nicholls. De er vist meget uvennner. Og der er også en polak på banen: Protasiewicz. NICKI TAGER STARTEN IGEN! HANS ER LIGE EFTER! Det ligner dobbelt dansk igen. Hans lader ikke Scott Nicholls komme forbi. Det er helt sikkert. Nicki er langt foran, han kører altså godt i aften, det ser godt ud! NICKI VINDER HEATET MED HANS PÅ ANDENPLADSEN. ENDNU EN DOBBELT HEATSEJR! JAAAH...

Pointhøst:
Nicki Pedersen, 3 point
Hans Andersen, 2 point

Heat 7
Bjarne Pedersen skal møde polakken Hampel, Andreas Jonsson og Leigh Adams. COME ON, BJARNE! Hampel tager starten. Bjarne kører sig op på andenpladsen, nu kører han op på førstepladsen! Jonsson kører sig nu op som toer. KOM SÅ KOM SÅ KOM SÅ. Jonsson presser Bjarne hårdt og stryger forbi ham i sidste sving! Oh, hvilket heat: masser af overhalinger og de lignede endnu en dansk heat sejr, men Bjarne må nøjes med to point. Leigh Adams mister vigtige point i kampen om bronze. Jonsson kører faktisk en heatsejr hjem efter at have været sidst! Flot kørt af AJ.

Pointhøst:
Bjarne Pedersen, 2 point

Heat 8
Så er det Puk's tur. Han skifter cykel lige inden starten. To-minutters reglen er sat i gang. Han er oppe i mod den nye mand Jagus, Richardson og Lindbäck. Lindbäck tager starten foran Jagus, Puk treer, Richardson sidst. Jagus angriber, men bliver afvist. Lindbäck og Jargus er nu langt foran de to andre. Puk holder tredjepladsen hjem.

Pointhøst:
Niels-Kristian Iversen, 1 point.

Heat 9
Vi skal i gang med tredje runde og Lindbäck er på banen igen. Han skal møde polakkerne Protasiewicz og Hampel samt Jason Crump, der lige nu ligger nummer otte med blot 3 point. Der er problemer med startsnoren, så heatet er lidt forsinket. Men nu er de vist klar. Lindbäck tager starten og Crump er sidst igen! Nu er Protasiwicz i spidsen foran Hampel, der nu er forrest. Crump er nu treer. Hampel vinder heatet. Lindbäck udgår med maskinskade. Det blev dobbelt polsk på hjemmebane.

Heat 10 (Jagus, Zagar, B Pedersen, Nicholls)
Det bliver spændende at følge Jagus i dette heat, hvor også Bjarne Pedersen stiller til start sammen med Zagar og Scott Nicholls (ham, der er uvenner med Hans A.). COME ON, BJARNE! Lad os så få den heatsejr. Jagus tager starten! Bjarne treer. ÅH, NEJ, DER ER MASKINESKADE PÅ BJARNE PEDERSEN. NEJ, NEJ, NEJ, HAN ER UDE AF HEATET. Den lille Jagus fyrer den af og vinder heatet til publikums store sejrsbrøl! Øv, øv, øv. Det ser sort ud for Bjarne nu.

Pointhøst:
Bjarne Pedersen, 0 point.

Heat 11 (Richardson, Gollob, Adams, N Pedersen)
Kan Nicki gøre det igen? Han skal møde Gollob, Leigh Adams og Lee Richardson. Det er Gollob han skal passe på. Han er som forvandlet på denne bane. Det er som om han kører på jet fuel hernede (det gør han måske også). Nicki holder på bane 4, Gollob på bane 2. COME ON, NICKI! Han skal også holde Leigh Adams bag sig (det er ham, der gerne vil snuppe bronzemedaljen). NICKI KØRER HELT VILDT...HAN ER HELT UDE I YDERBANEN OG KØRER FORBI DEM ALLESAMMEN...HALLO..HALLO..HALLO...NICKI KØRER UHYGGELIGT STÆRKT OG ER LANGT, LANGT FORAN...GOLLOB KÆMPER, MEN ENDER PÅ TREDJEPLADSEN, LEIGH ADAMS BLIVER SIDST...FORRYGENDE KØRSEL AF NICKI PEDERSEN, DER NU LIGGER NUMMER 1 VED DETTE GRAND PRIX MED MAKSIMUM POINT! YES YES YES YES. SÅ KAN DE LÆRE DET.

Pointhøst:
Nicki Pedersen, 3 point (hva' så dér!)

Heat 12 (Hancock, Puk, Hans, Jonsson)
Tre af dette heats ryttere kan vinde Grand Prix'er: Det er Hans, AJ og Hancock. Det er ved at være sidste chance for Puk, hvis han skal lave et resultat. Hancock tager starten. Jonsson toer. De to danskere ligger og kæmper om det sidste point. Hancock vinder heatet foran Jonsson. Hans snupper det ene point. Det er heller ikke hans aften i aften. Det lader til at han er tilfreds med at have sikret sig deltagelse i næste års grand prix serie. Puk prøver og prøver, men lader ikke til at ramme formen.

Pointhøst:
Hans Andersen, 1 point
Niels-Kristian Iversen, 0 point.

PAUSE (Mit bud på en finale lige nu: Nicki Pedersen, Greg Hancock, Andreas Jonsson og...Wieslaw Jagus!)

Heat 13 (Jonsson, Jagus, Pedersen, Crump)
Nu skal vi faktisk køre en lille moralsk finale. Vi har den klassiske dyst mellem Nicki og Jason og 'Tony Rickardsson's afløser' Andreas Jonsson sammen med aftenens store overraskelse, Wieslaw Jagus. Det bliver godt nok spændende! Nu kommer de ud til start. COME ON, NICKI! Nicki starter som sædvanligt nede fra et hul, som han har gravet med støvlen (!). Husk på at Nicki og Jonsson kæmper om bronzepladsen. Jonsson tager starten, men Nicki er lige efter. Crump er igen sidst! Stillingen holder stille og roligt hjem: Jonsson, Pedersen, Jagus, Crump. Jeg tror ikke at Crump kommer i semifinalerne. Han er taget på vinterferie. Han skal bare lige have VM pokalen med hjem. Til Sverige, hvor han bor [ved nærmere eftertanke er han vist flyttet til England, ligesom Nicki]. Til Australien, hvor han er født og hvor han skal køre speedway til januar.

Pointhøst:
Nicki Pedersen, 2 point.

Heat 14 (Nicholls, Hancock, Richardson, Hampel)
Dette heat lugter af Hancock sejr, men lad os nu se hvad Hampel og briterne Nicholls og Richardson kan byde på. Nicholls holder inderst med Hancock ved siden af. Hancock kører stærkt og overhaler dem alle i andet sving. Nicholls og Hampel slås om andenpladsen. Hampel sætter sig nu på andenpladsen. Hancock er klart i spidsen efterfulgt af Hampel og briterne. Den stilling holder hjem.

Heat 15 (Lindbäck, Adams, Hans, Zagar)
Nå, Hans. Skal du i semien i aften, eller hvad? Du skal bare smaske Lindbäck, Adams og Zagar i dette heat, så begynder det at ligne noget. COME ON, HANS! Hans holder på start gate 3. Lad os nu få den heatsejr, Hans! HANS TAGER STARTEN! HANS ANDERSEN ER I SPIDSEN! Hans er foran Leigh Adams og svenskeren. Zagar laver en kørefejl i sving to og falder helt tilbage. Så kan vi kende den danske superstar igen! HANS ANDERSEN VINDER HEAT 15! YES, MY SPEEDWAY FRIENDS.

Pointhøst:
Hans Andersen, 3 point (ja tak!)

Heat 16 (Bjarne, Puk, Gollob, Protasiewicz)
To danskere til start: Bjarne og Puk. Lad os bare få nogle flere point. Det er sidste chance for dem begge. Bjarne skal køre efter top otte og en semi, Puk skal køre efter en flot exit. COME ON, BJARNE! COME ON, PUK! Men...ahem: de har altså et par iltre polakker omkring sig og den ene er Gollob! Det er Polen mod Danmark. Danskerne holder yderst. Det er umuligt og sige hvem der tager starten for de vimser omkring sving efter sving, men det er Gollob, der kommer bedst ud af slagsmålet og starter en polka på tribunerne. Gollob trækker nu fra og vinder heatet. Bjarne kæmper sig op på en andenplads og Puk snupper tredjepladsen.

Pointhøst:
Bjarne Pedersen, 2 point.
Puk, 1 point.

Heat 17 (Bjarne, Hans, Richardson, Crump)
Sidste runde inden finalerne. Bjarne og Hans skal køre sammen med Lee Richardson og feriebarnet Jason Crump. Det skal helst blive en 1-2 for at begge danskere kommer videre til semierne. Danskerne holder igen yderst. Crump har inderbanen. Denne gang snupper Crump starten. Hans og Bjarne ligger på anden- og tredjepladsen. Der sker ikke mere i det heat. Hans kommer i semi-finalerne, men det gør Bjarne ikke og jeg tror heller ikke at han slutter i top otte. Han må nok satse på et wild card til 2007. Jason Crump har kørt sit sidste speedway heat i 2006. God jul, Jason.

Heat 18 (Gollob, Nicholls, Jonsson, Lindbäck)
Dette heat ligner en duel mellem Gollob og Jonsson. Nicholls og Lindbäck har ikke haft den bedste aften. Lindbäck er færdig for i aften, men Nicholls har en chance for at køre sig i semi-finalen. Alle fire kører side om side, rundt og rundt, og det er noget for Gollob, der igen kommer ud som første mand. Jonsson sætter sig på andenpladsen. Skal Gollob vinde igen i aften? Han kører helt utroligt, han er altid som forvandlet på denne bane. Det er altså sjovt. Gollob, Jonsson, Nicholls, Lindbäck. (Lindbäck var altså lige ved at vinde det forrige GP, men er er vistnok skadet fra et ligaløb i ugen). Gollob og Jonsson er videre til semifinalerne.

Heat 19 (Adams, Jagus, Hancock, Protasiewicz)
Nu kan den lille Jagus køre sig i finalerne! Landsmanden Protasiewicz er med ligesom speedway stjernerne Leigh Adams (den evige treer, men ikke denne gang!) og Greg Hancock, der gerne vil vinde et grand prix mere. Hancock kan faktisk sikre sig SGP 2006 sølvmedaljen med blot et point i dette heat. Leigh Adams tager starten, Hancock er toer. Jagus er sidst. Ups. Leigh Adams vinder heatet foran Hancock, Protasiewicz og Jagus. Til lykke til Greg Hancock med sølvet. Til lykke til Greg Hancock med semifinale pladsen. [Greg Hancock er den eneste rytter, der har kørt SAMTLIGE 89. Speedway Grand Prix løb! Hva' ba'?, red.]

Heat 20 (N Pedersen, Puk, Hampel, Zagar )
Sidste heat inden finalerne. Lad os bare få et heatsejr mere, Nicki. Og tag gerne Puk med frem i feltet. Danskerne møder Hampel og Zagar, der begge har meget at køre for: en semifinale plads. Zagar tager starten, me...HVEM KOMMER DER FOR FULDE OMDREJNINGER? DET GØR NICKI PEDERSEN! GADDAGUM, GADDAGUM, NICKI PEDERSEN KØRER FRA DEM ALLESAMMEN! HALLI, HALLO, HVOR KØRER HAN DOG STÆRK I AFTEN! DET TERNEDE FLAG FOR NICKI PEDERSEN OG TRE POINT MERE! HAN HAMRER IGENNEM LYDMUREN! Puk kører sit sidste grand prix heat for denne omgang og snupper lige et point med hjem for en god ordens skyld. Tak for det og tak for denne gang, Niels-Kristian. Jeg håber vi ses til et par wild cards i SGP 2007 og ikke mindst til 2008 sæsonen, hvor vi forventer det helt store comeback. God jul, Puk. Også god jul til Bjarne, der blev skubbet ud af top otte, såvel i aften som i den samlede stilling. Han må nu håbe på et permanent wild card for Speedway Grand Prix 2007. Til lykke til Nicki med heatsejren, der betyder at han nu er førstevælger i semi-finalen. Snup du bare inderbanen og kør dig selv og Danmark i endnu en speedway finale! [Nicki Pedersen ender i øvrigt som aftenens topscorer].

Semifinale 1
Nicki Pedersen (rød)
Tomasz Gollob (gul)
Hans Andersen (hvid)
Metej Zagar (blå)

Semifinale 2
Greg Hancock (rød)
Andreass Jonsson (blå)
Wieslaw Jagus (gul)
Jason Crump (hvid) [Crump sneg sig mod al forventning lige akkurat i semifinalerne, da det hele blev talt op!]

Semifinale 1 - live
Zagar mangler sin cykel. Han han tænkt sig at løbe rundt på banen, eller hvad? Det vil da være første gang. Nå, der kom den. Uha, uha. Vi har altså to danskere i semifinalen sammen med den store, lokale helt, Tomasz Gollob. Gollob holder yderst. Nicki skal bare stikke af fra inderbanen, så må stakkels Hans kæmpe med Gollop og prøve at holde ham bag sig. COME ON, NICKI! COME ON, HANS! NICKI TAGER STARTEN, GOLLOB ER SIDST! NU KOMMER GOLLOB! GOLLOB KØRER SIG OP PÅ ANDENPLADSEN! HANS ER SIDST! NICKI FØRER, NICKI HOLDER, NICK GØR DET, NICK KØRER SIG I SIN ANDEN SPEEDWAY GRAND PRIX FINALE I TRÆK! FANTASTISK KØRT AF VORES ALLESAMMENS FYNBO! SÅDAN, NICKI. NICKI, NICKI, NICKI. Til lykke til Nicki Pedersen med den 18. grand prix finale! Og et stort tak for denne gang til Hans Andersen, der har leveret nogle utrolige præstationer i denne sæson og så har han endda kun været med i halvdelen af løbene. På gensyn i 2007, Hans. God jul.

Semifinale 2 - live
Nå, bliver det Hancock og Jonsson, der skal snuppe de to andre finalepladser. Eller skal Jagus og Crump overraske? Tænk at man kan sige det om Crump! GREG HANCOCK TAGER STARTEN MEN JAGUS KOMMER FLYVENDE FORBI DEM ALLESAMMEN! CRUMP ER SIDST. JAGUS HOLDER FØRINGEN HELE VEJEN HJEM MED GREG HANCOCK EFTER SIG. JONSSON BLIVER TREER OG DET BETYDER AT NICKI PEDERSEN VINDER SØLVMEDALJE I SPEEDWAY GRAND PRIX 2006. TIL LYKKE TIL NICKI OG TIL LYKKE TIL HANCOCK OG JAGUS MED FINALEPLADSERNE. SIKKE EN AFSLUTNING. ER VI KLAR TIL ENDNU EN SPEEDWAY GRAND PRIX FINALE MED NICKI PEDERSEN? DET TROR JEG NOK VI ER!

Finale
Nicki Pedersen (rød)
Tomasz Gollob (blå)
Wieslaw Jagus (hvid)
Greg Hancock (gul)


Finale - live

Okay. Vi har Nicki Pedersen i endnu en finale. Men han skal altså møde to polakker på hjemmebane. Og verdens anden bedste, den tidligere verdensmester og vinder af det forrige grand prix. Puha, det er altså noget af en omgang, skulle jeg lige hilse og sige. Vi skal køre årets sidste Speedway Grand Prix heat. Det er finalen i det polske grand prix. Og det er med Nicki Pedersen på inderbanen. COME ON, NICKI! NICKI PEDERSEN TAGER STARTEN. HELL, YEAH! HELL, YEAH! GO, GO, GO, GO, GO, GO. YEEEEEEEEEEEEEEEEEEEES! NICKI PEDERSEN KØRER FRA HELE BANDEN OG SNUPPER ÅRETS SIDSTE SPEEDWAY GRAND PRIX!! FUCK, VI ELSKER SPEEDWAY. VI ELSKER NICKI. "OG DET VAR DANMARK, OG DET VAR DANMARK, OLE OLE OLE". SÅDAN, NICKI! AFTENENS BEDSTE MAND VANDT OG SKAL STÅ ØVERST PÅ SKAMLEN OM LIDT OG SÅ IGEN BAGEFTER MED EN BRONZEMEDALJE!! TIL LYKKE, TIL LYKKE!! TAK FOR EN FANTASTISK SPEEDWAY SÆSON TIL ALLE FOLKENE BAG SPEEDWAY GRAND PRIX, ARRANGØRER, BANEBYGGERE, OFFICIALS, TUNERE, MEKANIKERE OG IKKE MINDST: DE FANTASTISKE SPEEDWAY KØRERE, DER GØR AT VI ALLE ELSKER DENNE SPORT SÅ HØJT SOM VI GØR.

Se resulatet af det polske grand prix her.

Tak for i år til alle læserne på denne side. Jeg glæder mig til at vende tilbage til næste år med nye reportager fra speedway sporten. Pas godt på jer selv og husk at sende en tanke til alle de gode speedway folk, der har givet os så mange gode stunder gennem året. Du er velkommen til at postere en hilsen på nærværende sider.

-----------------------

Som noget nyt rater vi i aften startpigerne efter charme og udstråling:
GUL ***/*****
BLÅ *****/******
HVID ****/******
RØD ****/******


-----------------------

HUSK: GRANDPRIX.DK vil løbende blive opdateret med speedway nyheder i løbet af vintersæsonen og til foråret varmer vi op med præsentation af de ryttere, der skal køre Speedway Grand Prix 2007.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home