Saturday, June 09, 2007

Jason Crump har mistet gnisten

PARKEN (ekstrabladet.dk): Med en aktuel sjetteplads i VM-tabellen og blot 29 point på kontoen - halvt så mange som GP-etteren Nicki Pedersen, så er den regerende speedway-verdensmester Jason Crump reelt allerede ude af kampen om VM-titlen.

Den iltre australier har slet ikke udvist den skarphed på slaggerne, han ellers er berømt og berygtet for, og overfor ekstrabladet.dk indrømmer Crump, at han måske har lagt den bedste tid bag sig.

- Jeg ved ikke, hvad der er galt. Men enhver kan se, at jeg ikke kan præstere det samme som tidligere, siger han.

- Jeg har haft 5-7 år, hvor jeg konstant har været med i toppen, og måske er den tid simpelthen forbi. Det er meget frustrerende, men der er ingen, der er på toppen evigt, siger Jason Crump, der ikke har nogen forklaring på den dårlige form.

- Hvis bare jeg kendte svaret, men det gør jeg ikke, siger han.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home