Wednesday, June 20, 2007

Nicki P. til Rusland for pengene

Danmarks bedste speedwaykører Nicki Pe­dersen stiller for andet år i træk op for russiske Lada Togliatti i den bedste russiske speedway række.

Fynboen har tegnet sig for to løb. En aftale der formentlig kaster op imod en kvart million kroner af sig. Og det er da også primært af økonomiske årsager at Pedersen har sagt ja til det russiske tilbud.

"Der er ingen sportslig værdi i det. Hvis jeg slipper koblingen først, når snoren går op, så burde jeg komme først ned til det første sving. Det er klart, at det er det økonomiske, der gør det. Ellers tog jeg heller ikke derover," erkender Nicki Pedersen til TV 2 Sporten.

Nicki Pedersen kører det første løb den 5. juni ude mod Balakovo, mens fynboen den 26. september tager turen hele vejen til Vladivostok i det østlige Rusland til endnu en match på udebane. En tur på 10.000 kilometer fra hjemmet lidt udenfor London.

"Det har jeg det godt med. Det synes jeg er fedt. Selvfølgelig vil det tage mig fire-fem dage før jeg er tilbage i England. Det er udfordringen, men økonomien er selvfølgelig også stærk. Ellers tog jeg slet ikke der over," konstaterer den danske kører videre.

Nicki Pedersen til russisk liga
Rusland er stadig et u-land i speedway sammenhæng, men et land i heftig vækst og med stor interesse for motorsport generelt. I løbet af et par regner man med at Rusland får lov at afvikle et Grand Prix løb i VM serien i speedway, og danskerens aftale skal da også ses som en investering i fremtiden.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home