Saturday, October 18, 2008

Nicki Pedersen er verdensmester igen

Nicki Pedersen er i færd med at sætte sig tungt på den internationale speedway-trone. For andet år i træk og tredje gang i alt havnede VM-titlen lørdag aften hos den danske speedwaykører.

Allerede efter at have været på banen to gange i årets sidste grandprix i polske Bydgoszcz havde Nicki Pedersen hentet de nødvendige point på den nærmeste konkurrent, Jason Crump, så australieren ikke længere kunne hente ham. Pedersen vandt nemlig sine to første heat, mens Crump formåede at blive sidst i sit andet heat.

VM-titlen er kommet i hus efter et år, hvor Danmarks bedste kører har holdt et konstant højt niveau, selvom han inden lørdagens grandprix blot havde vundet et enkelt løb, nemlig i Prag tidligere på året.

VM-afslutningen skulle egentlig have været afgjort allerede sidste lørdag i Tyskland, men det løb blev aflyst på grund af en fugtig bane.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home