Nicki Pedersen kører i Polen trods operation

RITZAU: Speedwaykøreren Nicki Pedersens planlagte operation mandag forløb planmæssigt, og han er med, når det næste Grand Prix køres i Polen.
Kun to dage efter sin flotte sejr i årets første Grand Prix i Slovenien blev speedwaykøreren Nicki Pedersen mandag opereret i sine underarme.
- Operationen forløb, som den skulle, og lægen er ikke i tvivl om, at det vil hjælpe. Det er helt sikkert, at han deltager i det næste Grand Prix i Polen, siger Nicki Pedersens manager Helge Frimodt Pedersen.
Det polske Grand Prix køres den 6. maj, og meget tyder på, at også Hans Andersen stiller til start i Wroclaw, selv om han ikke har kvalificeret sig til Grand Prix-serien i denne sæson. Den svenske kører Andreas Jonsson brækkede nemlig sin ene fod søndag, og det er tvivlsomt, om han når at blive klar til det næste Grand Prix. Da Hans Andersen er førstereserve, vil han overtage Jonssons plads, hvis svenskeren må melde afbud.
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home