Saturday, June 24, 2006

Hans Andersen vandt i Parken

Hans Andersen vandt lørdag aften speedway Grand Prix'et i Parken i København.

Australske Jason Crump tog sig af andenpladsen, mens Bjarne Pedersen kørte sig ind på tredjepladsen.

Nicki Pedersen kom ikke med i finalen og sluttede på en skuffende 11. plads.

Hans Andersens sejr er ekstra sød, da den 25-årige dansker ikke har fået lov til at køre med i grandprix-serien tidligere i år. Til løbet i Parken fik han dog et wildcard - og dét forstod han altså at udnytte.

Efter 20 indledende heat og to semifinaler stod Hans Andersen, Bjarne Pedersen, Jason Crump og Antonio Lindbäck bag startsnoren i finalen.

Hans Andersen startede på inderbanen, og han fløj med samme af sted, og konkurrenterne så ham herfra kun bagfra. Bjarne Pedersen fik en god start, faldt siden tilbage, og kravlede igen op på podiet, da Lindbäck kiksede.

Resultatet af 2006 FIM Dansk Metal Speedway Grand Prix

1. Hans Andersen, Danmark, 25 point, 2. Jason Crump, Australien, 20, 3. Bjarne Pedersen, Danmark, 18, 4. Antonio Lindbäck, Sverige, 16, 5. Greg Hancock, USA, 13, 6. Leigh Adams, Australien, 12, 7. Lee Richardson, England, 9, 8. Scott Nicholls, England, 8, 9. Niels-Kristian Iversen, Danmark, 8, 10. Andreas Jonsson, Sverige, 7, 11. Nicki Pedersen, Danmark, 6, 12. Tony Rickardsson, Sverige, 5, 13. Matej Zagaj, Slovenien, 4, 14. Tomasz Gollob, Polen, 3, 15. Jaroslaw Hampel, Polen, 2, 16. Piort Protasiewicz, Polen, 1, 17. Charlie Gjedde, Danmark, 1, 18. Kenneth Bjerre, Danmark, 1.

Den samlede World Cup-stilling:

1. Jason Crump, 115 point, 2. Greg Hancock, 74, 3. Nicki Pedersen, 65, 4. Tomasz Gollob, 55, 5. Andreas Jonsson, 50, 6. Bjarne Pedersen, 48, 7. Jaroslaw Hampel, 48, 8. Leigh Adams, 46, 9. Tony Rickardsson, 41, 10. Antonio Lindbäck, 41, 14. Niels-Kristian Iversen, 25, 15. Hans Andersen, 25, 21. Charlie Gjedde, 1, 22. Kenneth Bjerre, 1.

Iben Hjejle i nærkontakt med Ole Olsen

EB.DK: Skuespilleren Iben Hjejle hjalp TV2-holdet med at tæve DR-holdet i speedway. Hun blev instrueret af speedway-legenden Ole Olsen.

Med stramtsiddende bukser og en speedwaydragt med påskriften ’Born Tough’ (født hård) satte Iben Hjejle sig i går op på en motorcykel og gav ’dyret’ fuld gas i speedway-konkurrencen mellem TV2 og DR i Parken.

Iben Hjejle fik undervisning i speedwaykørsel af den tredobbelte verdensmester Ole Olsen, før hun selv kørte sine hæsblæsende solo-runder med gashåndtaget i bund.
Den smukke Hjejle kørte ud i svingene med dødsforagt og gassede på et tidspunkt så meget op, at håndtaget satte sig fast. Men med lidt vejledning fra den tredobbelte verdensmester i speedway Ole Olsen kom Hjejle frelst ud af den hæsblæsende situation og fik bagefter målt sin hurtigste runde til 27 sekunder.

Gashåndtag sad fast
- Det er det sjoveste, jeg længe har prøvet. Men det blev næsten lidt for sjovt, da gashåndtaget satte sig fast, og jeg var meget tæt på at køre ind i banden, men jeg er meget tilfreds med de 27 sekunder, fortæller Iben til Ekstra Bladet.
TV2-holdet - bestående af TV2-direktøren Per Michael Jensen, Jes Dorph-Petersen, Johannes Langkilde og Iben Hjejle -lammetævede kollegerne fra DR, der havde sat Torsten Jansen, Anders Bech Jessen, Morten Resen og vejr-pigen Divya Das Andersen bag rattet.

Og TV2 kunne også prale af dagens hurtigste præstation, der blev leveret af TV2-direktøren med en fornem tid på kun 24 sekunder for en runde.

Men den 59-årige Ole Olsen fik dog alle til at måbe, da han efter konkurrencen tog fire runder med fuldt knald på gashåndtaget, så gruset sprøjtede ud på tilskuerne.

- Det var sgu dejligt at komme op på en motorcykel igen. Det er 24 år siden, jeg stoppede min karriere. Jeg gav den selvfølgelig ikke fuld gas. Jeg ville nemlig ikke vælte og ligne en klovn, sagde Ole Olsen til Ekstra Bladet og tilføjede:

- Men man glemmer aldrig at køre speedway. Lige så snart jeg sad på cyklen, var det, som om jeg aldrig havde været af den. Og hvis jeg havde været 18 år, så ville de fandeme få baghjul til det rigtige Danske Speedway Grand Prix i Parken på lørdag, lød det fra Ole Olsen, mens Iben Hjejle slugte hvert ord fra sin gamle barndomshelt.

TV2 vandt 55.000 kroner, som de straks donerede til Dans Røde Kors.

Nickis fiasko i Cardiff skal hævnes i Parken


BT.DK: For 29-årige Nicki Pedersen skal aftenens Danmarks Grand Prix i Parken være oprejsningens time.

Fire points for tre uger siden på Millenium Stadion i Cardiff var en ren fiasko.
- En rigtig offday. Jeg havde slet ikke de hestekræfter, jeg skulle have. Jeg taber normalt ikke fem starter. Siden er de vågnet hjemme på værkstedet.

Vi fandt problemet og har testet de seneste 14 dage, siger Nicki Pedersen, der ikke vil lægge skylden for det dårlige resultat på nogen bestemt. Det skriver B.T. lørdag.

Det er fjerde gang, der køres grand prix i Parken, og i de tre foregående har Nicki Pedersen hver gang været i finalen og sluttet på den utaknemmelige fjerdeplads.
- Forhåbentlig er fjerde gang lykkens gang, siger Nicki Pedersen.

Den danske eksverdensmester halter med seks grand prix-løb tilbage 36 points efter den førende Jason Crump, der ligner en mand, der kan forsvare sin VM-titel.

- Jason er en god chauffør, men teamet har også haft en del held. I øvrigt fokuserer jeg ikke på Jason Crump, men kun på mig selv, og taktikken er, som den plejer at være. siger Nicki Pedersen til B.T.

Thursday, June 15, 2006

Charlie Gjedde beholder plads i Grand Prix-kvalifikation

RITZAU: Speedwaykøreren Charlie Gjedde er en af de fire danske kørere, der skal køre kvalifikation til næste sæsons Grand Prix-serie. SD-Speedways (SDS) havde ellers bestemt, at det var den danske landstræner Jan Stæchmann, der skulle udtage de fire kørere til kvalifikationen, som det internationale forbund (FIM) har genindført. Gjedde blev ikke udvalgt, men det fik ham til at klage, fordi han ifølge reglerne er direkte kvalificeret til Grand Prix-semifinalerne 2006 med sin fjerdeplads ved DM i 2005.

Den påstand fik Gjedde ret i, da Danmarks Motor Unions (DMU's) amatør- og ordensudvalg behandlede sagen. SD-Speedway ankede afgørelsen, men nu har Danmarks Idræts-Forbund (DIF's) appeludvalg slået fast, at Gjedde har ret til en plads i kvalifikationen.

Saturday, June 03, 2006

Hattrick af Crump - sur dansk aften

DR.DK: Nicki Pedersen mistede sin samlede andenplads i VM-kampen efter en skuffende indsats i Grand Prix'et i Cardiff.

Greg Hancock, USA, passerede danskeren, der ikke vandt et eneste heat i Wales.

Hancock styrtede i finalen og blev udelukket, men er med 61 point alligevel to point foran Nicki Pedersen.

Jason Crump øgede sit samlede forspring ved at finde finalen i omstarten foran Andreas Jonsson og Jaroslaw Hampel. Det var australierens tredje Grand Prix-sejr i træk, og han har nu 95 point mod 61 til Greg Hancock og 59 til Nicki Pedersen.

Bjarne Pedersen var bedste dansker og nåede efter fin kørsel semifinalen, men her nøjedes han med tredjepladsen.

Næste Grand Prix er om to uger i København.

Speedway: Storbritanniens Grand Prix [DK4, 20:00 + DR1, 23:20]


Millennium Stadium i Cardiff danner rammen om årets fjerde Grand Prix. Danske Nicki Pedersen vandt i den walisiske hovedstad i 2003 - samme år, som han tog verdensmesterskabet. Også sidste år var det den senere verdensmester, svenske Tony Rickardsson, der vandt i Cardiff. Så der er meget på spil, når de 60.000 tilskuere tager imod i det britiske Grand Prix.