Saturday, June 24, 2006

Nickis fiasko i Cardiff skal hævnes i Parken


BT.DK: For 29-årige Nicki Pedersen skal aftenens Danmarks Grand Prix i Parken være oprejsningens time.

Fire points for tre uger siden på Millenium Stadion i Cardiff var en ren fiasko.
- En rigtig offday. Jeg havde slet ikke de hestekræfter, jeg skulle have. Jeg taber normalt ikke fem starter. Siden er de vågnet hjemme på værkstedet.

Vi fandt problemet og har testet de seneste 14 dage, siger Nicki Pedersen, der ikke vil lægge skylden for det dårlige resultat på nogen bestemt. Det skriver B.T. lørdag.

Det er fjerde gang, der køres grand prix i Parken, og i de tre foregående har Nicki Pedersen hver gang været i finalen og sluttet på den utaknemmelige fjerdeplads.
- Forhåbentlig er fjerde gang lykkens gang, siger Nicki Pedersen.

Den danske eksverdensmester halter med seks grand prix-løb tilbage 36 points efter den førende Jason Crump, der ligner en mand, der kan forsvare sin VM-titel.

- Jason er en god chauffør, men teamet har også haft en del held. I øvrigt fokuserer jeg ikke på Jason Crump, men kun på mig selv, og taktikken er, som den plejer at være. siger Nicki Pedersen til B.T.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home