Tuesday, January 23, 2007

Pengeregn over speedway-stjerner

EB.DK: Arrangørerne af VM-serien i speedway fejrer Grand Prix nummer 100 med en pengepræmie på en halv million kroner. Nicki Pedersen glæder sig.

http://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/motorsport/article264340.ece

Nicki P: Jeg er sindssygt bekymret

Nicki Pedersen døjer med den samme skade i underarmene, som fynboen blev opereret for i maj 2006, og her ligger grunden til Nicki Pedersen bange anelser.

- Jeg er sindssygt bekymret. Mine arme er mit vigtigste arbejdsredskab, og det er da betænkeligt, at jeg nu i over et år har haft så store problemer, og at jeg ni måneder efter operationen har det værre end tidligere, siger Nicki Pedersen onsdag i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Problemet er, at fynboen er for stærk i begge underarme. Musklerne er blevet så store, at der ikke er plads til blodomløb eller nervebaner. Selv efter tre måneders speedwaypause er begge arme stadig spændt til bristepunktet.

På tirsdag indskriver han sig igen hos specialist Søren Kjeldsen på Viborg Sygehus. Det var Kjeldsen, der skar begge underarme op på Pedersen i maj sidste år. Hinden, der blev skåret op i maj, er kollapset og har lagt sig ind over musklen.

Thursday, January 04, 2007

Speedwayliga tæt på redning

Efter et positivt møde mellem klubberne, tyder meget nu på, at speedwayligaen alligevel ikke bliver nedlagt. Fire klubber skal hjem og snakke med baglandet.

For en måned siden blev det besluttet at nedlægge speedwayligaen, da klubberne internt ikke kunne blive enige. Men efter en juleferie er stemningen nu tilsyneladende vendt, og alt tyder nu på, at ligaen genopstår. Det er vurderingen efter et møde mellem otte klubber torsdag aften.

- Der var en god dialog, at alle var villige til at give hinanden noget. Der er fire klubber, som reelt bare skal hjem og få opbakning fra baglandet, før de kan melde sig til. Jeg har en forventning om, at vi får en bæredygtig turnering, hvor de danske verdensstjerner kommer hjem og kører, siger Lars Holm til Ritzau. Lars Holm fik i december fik til opgave at finde en løsning på problemerne.
Sidste år var kun fire hold med i ligaen, og sådan kunne det ikke fortsætte. Årsagen til, at ligaen ikke kunne tiltrække flere end fire hold var blandt andet, at de andre hold ikke ville køre matcher med kun to hold.

I det nye kompromisforslag er der lagt op til, at man fortsætter med toholdsmatcher. Til gengæld bliver holdene begrænset i, hvor mange dyre ryttere, de kan tilknytte.