Nicki P: Jeg er sindssygt bekymret
Nicki Pedersen døjer med den samme skade i underarmene, som fynboen blev opereret for i maj 2006, og her ligger grunden til Nicki Pedersen bange anelser.
- Jeg er sindssygt bekymret. Mine arme er mit vigtigste arbejdsredskab, og det er da betænkeligt, at jeg nu i over et år har haft så store problemer, og at jeg ni måneder efter operationen har det værre end tidligere, siger Nicki Pedersen onsdag i Morgenavisen Jyllands-Posten.
Problemet er, at fynboen er for stærk i begge underarme. Musklerne er blevet så store, at der ikke er plads til blodomløb eller nervebaner. Selv efter tre måneders speedwaypause er begge arme stadig spændt til bristepunktet.
På tirsdag indskriver han sig igen hos specialist Søren Kjeldsen på Viborg Sygehus. Det var Kjeldsen, der skar begge underarme op på Pedersen i maj sidste år. Hinden, der blev skåret op i maj, er kollapset og har lagt sig ind over musklen.
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home